Forside
Stormøde lørdag den 21. marts 2026
Lars T. Thomsen blev valgt til ordstyrer.
Her følger Formand Finn's beretning
Denne beretning kan blive lidt negativ eller pessimistisk.
Så det er vigtigt for mig, at sige det klart, at vi i bestyrelsen og jeg selv stadig tror på projektet og på når
vi ingen måde har givet op.
Vilhelm kommer igen til at ligge ved kanalens udløb i havnen. Vilhelm vil igen være en velkommen gæst,
deltager i arrangementer for veteranskibe i hele Danmark, og Vilhelm vil igen blive basis for et fællesskab,
der vedligeholder og sejler ham/hende/den.
Men:
Det kommer til at tage noget tid.
Vilhelm kommer (nok) ikke i vandet i år.
Efter sidste stormøde, lykkedes det, at få tilsagn fra fonde på i alt 900.000 kr. Og vi kunne meddele Anders
værftet), at han meget gerne måtte gå i gang med renoveringen. Hen over sommeren og efteråret skete der
ikke så meget. Dækket blev taget af og Vilhelm kom endelig indenfor på værftet.
Her efter nytår, gik værftet i gang med, at skille Vilhelm ad. Det viste sig, at der var mere ”dårligdom” end
nogen af os kunne have forudset. Værftet lavede et tilbud på 600.000 kr for yderligere renovering.
Viggo kontaktede fondene om den nye situation. Det blev lidt bøvlet, og vi i bestyrelsen blev i tvivl om vi
om vi reelt havde de 900.000 kr. som var bevilget.
Status er, at jeg har måtte sige til Anders, at han måtte stoppe arbejdet, for han kunne ikke sende en regning
for nuværende, da vi var/er i tvivl om vores økonomi.
Hen over vinteren har vi arbejdet med vedtægterne for Vilhelm skibslaug.
Beretningen blev godkendt
= = = = = =
Herefter fulgte næste punkt om vedtægtsændringer.
Ditte gik på at ensarte vedtægter mellem Museet og underafdelingerne som Fyrlauget og Vilhelms Skibslaug.
De nye vedtægter blev vedtaget, og de kan ses her som et nyt punkt på hjemmesiden
Kalender:
Masten bliver taget ud af værftet efter påske.
Vi har brug for, at den er skrabet, slebet og har fået 6+gange olie/lak inden den skal ud og tåle naturen.
Forelæggelse og godkendelse af budget, v/Ole Thye
(Budget ej medtaget her på hjemmeside)
Budgettet blev godkendt.
= = = = = =
Valg til bestyrelsen.
Kell Hach blev valgt ind.
Se hele bestyrelsen og de andre kontakter på menuen 'Bestyrelse /Kontakt' til venstre
= = = = = =
Formanden takkede for deltagelse og mødet afsluttet.
= = = = = =
Billede med deltagere fra mødet:
Herefter blev der vist billeder med Vilhelm's ombygning, hvorefter flere deltagere gik over på værftet.
Redigering tekst og foto /Steen Billenstein.
Næste ældre *Siden sidst*
Forside